Nordjysk SAP Partner klar med Danmarks nye online kursusportal
Lagt på antikguide.dk den 06-03-2015 af Automaster
$(document).ready(function() {
$("a.oembed").oembed(null,{
maxWidth: 428,
maxHeight: 528
});
});
Siden sommeren 2014 har den nordjyske IT-virksomhed, Forlaget Edutasia, kunne bryste sig af at være officiel SAP Education Partner, og nu slår virksomheden så dørene op for Danmarks nye online kursusportal, hvor danskerne får adgang til e-læringskurser inden for blandt andet SAP, Microsoft Office og Sociale Medier. Visionen med portalen på edutasia.com er at tilbyde lettilgængelige, relevante IT-kurser.
Konkurrencen skræmmer ikke
Markedet for online IT-kurser bugner, men det skæmmer ikke Edutasia’s direktør, Jacob Fuglsang: “Udefra kan det måske godt se ud til at være et relativt mættet marked, men vi mener, at der er et helt klart behov for et anderledes tilbud til den enkelte slutbruger og til virksomhederne. Vi har gennem hele udviklingsprocessen fokus på brugerens behov i form af dennes daglige arbejdsopgaver, sproglige kompetencer og læringsstile. Vores kurser er derfor baseret på roller, tilgængelige på dansk og bygget op omkring brugernes forskellige måder at opfange ny viden på”, siger direktør i Forlaget Edutasia, Jacob Fuglsang.
Blåstemplet af SAP
SAP-partnerskabet giver Forlaget Edutasia en helt unik mulighed for at udvikle kurser i tæt samarbejde med den tyske softwaregigant og med netop SAP’s vigtige blåstempling. Samarbejdet giver samtidig Edutasia lov til at udstede diplomer med SAP’s officielle logo, hvilket kan have stor værdi for slutbrugeren.
“Vi har i lang tid udbudt officielle SAP-certificeringskurser, hvilket naturligvis giver et officielt SAP-certifikat. Udfordringen har været, at certificeringskurserne ligger på et meget højt fagligt niveau og traditionelt set ikke er udarbejdet med den enkelte slutbruger i fokus. Det at vi nu med SAP’s blåstempling kan udbyde slutbrugerkurser på dansk, der er på et niveau, hvor andre end IT-chefen kan være med, er ret unikt”, siger Fuglsang.
Øget effektivitet for virksomheder
Den nye online kursusportal er især henvendt til den enkelte slutbruger, men også virksomheder kan drage stor nytte af Edutasias omfattende kursuskatalog. Et af virksomhedens helt klare mål er nemlig at gøre op med myten om, at det er både dyrt og besværligt at tilbyde medarbejderuddannelse.
“Alle kurser på edutasia.com tilgås nemt og hurtigt online og det til en brøkdel af prisen på softwaren. Ofte oplæres nye medarbejdere ude i virksomhederne ved hjælp af sidemandsoplæring, men det kan vise sig at være en dyr løsning, idet viden går tabt ved overleveringen, og samtidig risikerer ledelsen, at de dårlige IT-vaner spredes rundt i virksomheden og koster på effektivitetskontoen. Onlinekurser, der er let tilgængelige, men samtidig holder den høje kvalitet, sikrer, at medarbejderne altid har adgang til ny viden og ikke mindst et opslagsværk i de programmer, de anvender til daglig”, fortsætter Fuglsang.
Den nye kursusportal er i øjeblikket tilgængelig på dansk, men som et led I en ambitiøs vækststrategi, der er støttet af Vækstfonden og Nordjyske Lånefond, lanceres en engelsksproget pendant inden for et par måneder, hvor alle kurser ligeledes vil være tilgængelige på engelsk samt andre vigtige fremmedsprog som fx tysk.
Om Forlaget Edutasia
Forlaget Edutasia har mere end 20 års erfaring med at udvikle IT-kurser fokuseret på læring og effekt. Virksomheden har til huse i Aalborg og beskæftiger i dag 25 medarbejdere inden for udvikling, salg, marketing og administration.