Find vej: Forside » Artikler » Herningensere ønsker nye øjenlinser efter infoaften

Herningensere ønsker nye øjenlinser efter infoaften

Lagt på antikguide.dk den 23-09-2014 af Automaster

Mange herningensere deltog ved EuroEyes’ netop afholdte infoaften om øjenoperationer hos Heden & Fjorden. I løbet af aftenen blev publikum klogere på, hvordan midaldrende kan eliminere alderssyn, og mange har valgt at bestille tid til en forundersøgelse. Der var stor interesse for EuroEyes’ netop afholdte informationsaften hos Heden & Fjorden. Mange havde nemlig fundet vej til Birk Centerpark for at høre Jannik Boberg-Ans, der til daglig er cheflæge hos EuroEyes og tilknyttet klinikken i Herning, fortælle om muligheden for at slippe for læsebrillerne.

Arrangementet fokuserede på nye muligheder for at eliminere alderssyn, og det modne publikum vidnede om, at de fremmødte i høj grad var læsebrillebrugere.

– Der er sket store teknologiske landvindinger i de seneste år. Man kan tale om en sand revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før – og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller Jannik Boberg-Ans.

Mange ønsker operation

Blandt deltagerne er der mange, der ønsker at gennemføre den banebrydende øjenbehandling, der giver brillefrihed resten af livet. Ifølge Jannik Boberg-Ans skyldes det, at tilhørerne på aftenen har fundet ud af, at linseudskiftningen er helt uproblematisk. Samtidig har det også hjulpet på herningensernes lyst til at slippe læsebrillerne, at mange efterhånden har fået nye linser.

– De patienter, der allerede har gennemgået behandlingen, er rigtig gode ambassadører, og vi kan mærke, at interessen for operationen er stigende, fortæller øjenkirurgen.

Slidt linse udskiftes

Konkret foregår linseoperationen ved, at øjenkirurgen udskifter den øjenlinse, der efter mange års brug er blevet nedslidt. Ved operationen isættes en ny linse, der har de samme egenskaber, som den vi fra naturens side er udstyret med.

– Ud over alderssynet fjerner den nye øjenlinse også andre synsproblemer. Blandt andet får man rettet eventuelle bygningsfejl, når man får en ny linse, fortæller Jannik Boberg-Ans.

Før, under og efter operationen er der stort set ingen gener for patienterne, og behandlingen foregår ambulant.

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen.